
Hvis du er nysgerrig på hvad der ligger bag energi- og lyd healing, har jeg lige kort skitseret de store linjer her. Der findes utallige sider på nettet, hvor du kan læse mere om energi medicin, hvis du vil dykke dybere ned i det.
Energimedicin involverer brug af, hvordan kroppen skaber og reagerer på elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter, herunder lys og lyd samt andre former for energi såsom varme, tryk, kemisk og elastisk energi og tyngdekraft. Det er en systematisk og holistisk måde at arbejde med kroppens energier på for at fremme sundhed, helbredelse og vitalitet.
Med energimedicin kan du styrke kroppen ved at tilføre den helbredende energi, ved at aktivere kroppens egne naturlige helbredende energier, samt genoprette energi, der er blevet svag eller ude af balance. Det er også vigtigt at indse, at healing ikke altid involverer at projicere helbredende energi ind i en person; i nogle tilfælde kan det involvere fjernelse af "dårlig" energi fra et sted med skade eller sygdom.
Kendte energi typer
Du kender allerede brugen af energi fra din hverdag, hvor du dagligt benytter dig af mange former for energi:
- Solenergi
- Termisk energi (varme eller lys)
- Kemisk energi (cellulose i træ) - konverteres til - pyroteknik af en pejs
- Elektrisk energi - konverteres til termisk energi (varme eller lys)
- Magnetisk energi
- Elektromagnetisk energi
- Radiobølger
- Mikrobølger
- Røntgenstråler
- Atomenergi – konverteres til elektrisk energi
Hvordan energi overføres
Ifølge Newtons lov om energibevarelse; kan energi hverken skabes eller ødelægges - kun omdannes fra en energiform til en anden. Det betyder, at et system altid har den samme mængde energi, medmindre det tilføres udefra.
Potentiel energi (i en bold) kan konverteres til mekanisk eller kinetisk energi (via kastning af en bold), på samme måde kan energi overføres fra et legeme til et andet, som f.eks. energi fra en behandlers hænder kan konverteres til healende energi af den fysiske krop
Energi består af og bevæger sig i bølger, og det er igennem variationer i længden og højden af disse elektromagnetiske bølger, at energien indkoder information. På samme måde som en mobiltelefon kan lokalisere en anden mobil, da hver telefon har deres egen unikke vibration/bølger.

At arbejde med disse vibrationer er essensen af energimedicin.
Alle elektriske emner udsender elektromagnetisk stråling, og Ampère-Maxwells lov er en af de grundlæggende ligninger i klassisk elektromagnetisme. Ampéres lov beskriver groft optegnet at: når strømme strømmer gennem ledere (levende væv, ledninger osv.) vil der produceres magnetiske felter i det omgivende rum.
Forskel på elektricitet og elektromagnetiske er; Elektromagnetiske bølger kan bevæge sig gennem rummet og behøver ingen materiale til at lede den (bl.a. lyd). Elektricitet kræver på den anden side en leder (f.eks. el).
Den menneskelige krop udsender derfor elektromagnetisk stråling baseret på kroppens energi flow. En menneskekrop udsender energi i det der kaldes det INFRArøde område af spektret, og det danner et felt omkring kroppen, som blandt er kendt som aura eller biofeltet.
Den energi der arbejdes med i energi medicin omfatter både elektriske strømme - kroppens energi flow; de signaler der sendes fra celle til celle, og elektromagnetiske felter (biofeltet); de elektromagnetiske felter, der organiserer biologiske processer. Men der arbejder også med et andet energilag, et som videnskaben endnu ikke kan måle, og det er det vigtigste; de mere subtile energier - vores livsenergi.
Energimedicin har været kendt længe
Energimedicin har været kendt og brugt længe, og der findes mange forskellige systemer, der gør brug af energimedicin.
Nogen af de ældste er:
Yoga
Qi Gong
Akupunktur
Traditionel Kinesisk medicin - Balancering af fem elementer
Reiki
Påvirkning af kroppens energier gennem anvendelse af specialiserede teknikker:
Massage
Meditation
Åndedræt
Feldenkrais
EFT (Tapping)
Akupressur
Påvirkning af kroppens energier gennem brug af specifikke frekvenser:
Lyd healing
Farve healing
Krystal healing
Chakra healing
Indtagelse af stoffer med specifikke energetiske egenskaber:
Essentielle olier
Blomster essenser
Urteterapi
Homøopati
For at nævne nogle af dem….
Hvorfor energi medicin?
Du er født til at være sund. At føle dig levende og glad og til at gå igennem din hverdag uden træthed, angst, depression eller smerte. Men for så mange af os virker et velfungerende levende helbred uden for rækkevidde. Men det er det ikke.
I årtusinder har kulturer over hele verden arbejdet direkte med kroppens energier for at genoprette sundhed og vitalitet. Men mange af disse energihealingsmetoder faldt i unåde, da "moderne medicin" tog over, hvor fokus var på kemisk behandling via medicin. Heldigvis blev de ikke glemt og mange vinder nu i popularitet, fordi flere videnskabelige undersøgelser nu kan understøtte, hvad de gamle healere altid har vist: energihealing virker.
Læs mere: Hvad er lyd healing
Læs mere: Hvad er Reiki healing