

Vejledning og forholdsregler Reiki- og Lydhealing
Forholdsregler og vejledning
Du er ved at tage et stort skridt videre i din egen selvheling, ved din interesse i lyd og energi healing.
Nedenstående vejledning er givet, så du kan træffe den bedste beslutning for dit velvære. Bemærk venligst, at der ikke er lavet omfattende undersøgelser eller organiseret forskning om resultaterne ved lyd- og energi healing. Alle oplysninger er baseret på et forsigtighedsprincip og anekdotiske erfaringer fra behandlinger foretaget. Ved at dele disse oplysninger påtager MeRoyoga og Mette Rosenqvist ingen ansvar for eventuelle resultater og reaktioner.
Lydterapi, klangterapi og energiterapi
Lyd- og energibehandlinger er nyttige midler til problemer af enhver art, det er et perfekt værktøj til at holde mennesker sunde og i balance, mentalt som fysisk, og endnu bedre kombineret med andre praksisser såsom yoga.
Lyd- og energibehandlinger kan benyttes til alt fra; fysiske smerter, balancering af chakra, til at løse op for og fjerne fysiske som psykiske blokeringer, dæmpe angst, hjælpe med depression og generelt afhjælpe stress og udbrændthed, ved at hjælpe med at balancere nervesystemet og immunforsvaret til forbedret velvære for krop og sind.
Behandlinger
Alle behandlingerne fungerer som en aktiv meditation, hvor vibrationer og lyd fra syngeskålene får kroppen, hjernen og sindet til at falde til ro, hjernehalvdelene synkroniseres og du befinder dig i en meditativ tilstand hvor kroppen og sindet re-kalibreres til heling og restitution. Lyd og vibrationer igennem skålene/stemmegafler arbejder både på et fysisk og psykisk niveau, med påvirkning helt ned på celleniveau.
Reiki- og energi healing udføres ved at du ligger på en behandlerbiks. Jeg bruger mine hænder til at kanalisere universal energi ind i din krop, dette sker ved at jeg holder mine hænder 10-15cm over kroppen på specifikke steder.
Lydbade/klangbade udføres ved, at du ligger på en måtte på gulvet, støttet af puder, med tæpper, øjenpude mv. Jeg spiller syngeskåle, chimes mv. placeret strategisk omkring dig, og evt. direkte på dig.
Klangmassage udføres ved at du ligger på en behandlerbriks/eller på en måtte på gulvet. Skålene placeres/holdes direkte på din krop for at aktivere lyd/vibrations frekvenser. Jeg spiller syngeskåle, chimes mv. placeret strategisk på din krop.
Klangmassage med stemmegafler (tuning forks) udføres ved at du ligger på en behandlerbriks. Jeg benytter stemmegafler med og uden vægte, til at aktivere specifikke lyd/vibrations frekvenser, på og over din krop samt i det elektromagnetiske energifelt som omgiver kroppen.
Før behandling
Du opnår det bedste resultat ved at fjerne alle smykker (da metal absorberer vibrationer/lyden), og undgå at have en BH på med metalwire i. Bukser uden lynlås er at foretrække (igen metal), men jeg kan lægge en tynd gummi måtte over, så absorbering undgås.
Ungå at drikke alkohol 24 timer før en behandling og 48 timer efter for at opnå det bedste resultat.
Reaktioner
Reaktionerne på en behandling kan være meget forskellige, men er oftest meget milde.
Mange kan opleve træthed, øget tørst, og lettere ubehag som kroppen re-kalibrerer sig selv.
I timerne lige efter behandlingen, kan du opleve at have en ekstra intern varme og en fornemmelse af muskelømhed samt en dyb indre træthed, dette forsvinder igen efter et par timer. Derfor er det vigtigt, at du ikke planlægger at være aktiv lige efter en behandling, og at du over de næste 1-2 døgn sørger for at drikke rigeligt med vand, som støtter kroppens naturlige udrensning og healing.
Forholdsregler
Graviditet
Under en graviditet bruger kroppen en enorm mængde energi, og eventuelle detox reaktioner kan overbelaste kroppen. Behandling med klangmassage samt stemmegafler (tuning forks) kan derfor ikke anbefales til gravide.
Lydbade/klangbade, kan have en positiv effekt på både mor og barn.
I den sidste del af graviditeten, skal man dog være opmærksom på at lyd- og vibration kan være med til at sætte fødslen i gang.
Menstruation
Du kan sagtens modtage en behandling selv om du har menstruation. Dog skal du være opmærksom på, at du i forbindelse med menstruation jo naturligt er i gang med at ”udrense”, og at yderligere udrensning på det tidspunkt i din cyklus kan virke ekstra trættende.
Stærk overvægt
Der kan være en mængde undertrykte følelser og energi ophobet i fedtvæv. Eventuelle detox reaktioner (fysisk som psykisk) kan for nogen resultere i frigivelse af uforudsigelige og stærke følelsesmæssige reaktioner. Dette er i sig selv ikke farligt eller dårligt, og i mange tilfælde netop det ønskede resultat af en behandling. Du skal dog være stabil nok, og have den rette støtte tilstede, til at håndtere en eventuel bearbejdning af undertrykte følelser der kan dukke op. Kombineret lyd- og energibehandling med yoga sessioner, kan fungere som en samlet pakke, hvor du under yoga lærer at finde den støtte du har behov for inden i dig selv. Du er velkommen til at kontakte mig, så vi kan sammensætte præcis det du har behov for.
Epilepsi
Generelt anbefales lyd healing ikke til mennesker med epilepsi, er der tale om lydinduceret epilepsi, frarådes enhver form for lydhealing.
Reiki energi healing kan benyttes i stedet for.
Aktiv kræft / i aktiv behandling for kræft
Kræft svækker kroppens immunforsvar, og yderligere detox kan overbelaste en allerede belastet krop. Kroppen har muligvis ikke ressourcerne til effektivt at håndtere de detox-symptomer, der kan være et resultat af lyd-/energibehandlingen.
Et lydbad/klangbad kan have en afslappende og beroligende effekt.
End-Of-Life care
Brug af stemmegafler (tuning forks) anbefales ikke til døende, som oftest befinder sig i en udtømt energitilstand, og som ikke har ressourcer til at håndterer eventuelle detox-symptomer.
Et lydbad/klangbad kan have en afslappende og beroligende effekt.
Aktiv sygdom
Brug af lyd- og energihealing egner sig ikke til aktive sygdomstilfælde, på grund af den yderligere belastning eventuelle detox symptomer kan have på kroppen.
Lydhealing instrumenter; klang- og syngeskåle samt stemmegafler (tuning forks)
bør ikke benyttes direkte:
- på dyb venetrombose i benet eller kendte tromber.
- på åreknuder
- på åbne sår.
- på akutte betændelser og tumorer.
- på eller over en pacemaker eller defibrillator.
- på eller i det umiddelbare område af et metallisk implantat (skruer, stænger, plader, kunstige led o.lign).
- på implantater (eller i nærheden af implantater, indtil de er helet).
- på nylige brækkede knogler.
- efter operationen, før suturerne er fjernet, og hvor arret ikke er helet.
- rundt om halsen ved carotis åreforkalkning.
- på huden ved inflammatoriske hudlidelser (her under eksem).
- efter piskesmæld, tidligst 7 dage efter skaden er sket
- efter en hjernerystelse, hævelse og betændelse skal forsvinde helt først, tidligst 3 måneder efter en hjernerystelse kan lyd- og energihealing benyttes, konsulter egen læge først.
Følgende personer bør konsultere egen læge først:
- Gravide.
- Epileptikere.
- Personer med carotisstenose.
- Personer med pacemakere, kunstige hjerteklapper eller hjertearytmier.
- Personer med en stent eller en shunt.
- Personer med en hjernestimuleringsanordning (DBS).
- Personer med hjernerystelse.
- Personer med tungmetaltoksicitet, der vil kunne opleve stærke detox-reaktioner.
Samtykke
Ved at modtage behandling af Mette Rosenqvist giver du samtykke til behandlingen, og forstår, at de ydelser der leveres af Mette Rosenqvist har til formål at forbedre afslapning, sænke stress og øge samt forbedre intern kommunikation i din krop, ved at aktivere kroppens egen selv healings proces.
Du forstår, at disse ydelser ikke er en erstatning for medicinsk behandling eller medicin. Du er klar over, at der ikke stilles diagnose, og at der ikke ordineres medicin. Du accepterer fortsat at have regelmæssige lægetjek som en del af din overordnede sundhedsplan.
Du er indforstået med, at deltagelse er frivillig, og at du til enhver tid kan vælge at afslutte behandlingen. Du er indforstået med, at du kan opleve "helbredende reaktioner" i løbet af 24 til 48 timer efter den leverede behandling.
Du forstår, at enhver information, der udveksles under en behandling, er strengt fortrolig og ikke vil blive delt med nogen uden din skriftlige tilladelse. Mette Rosenqvist har dog tilladelse til at gengive sagshistorie og resultater uden at dit navn eller andre personlige oplysninger nævnes.
Ved at give dette informerede samtykke, påtager du dig det fulde ansvar for tjenester leveret af Mette Rosenqvist, og friholder både Mette Rosenqvist og Meroyoga.
Ansvarsfraskrivelse
Ved at modtage lyd-, klang- og energi behandlinger hos MeRoyoga / Mette Rosenqvist bekræfter du at have læst MeRoyogas handelsbetingelser, og at du har forstået og accepteret ovenstående forholdsregler og vejledning, samt er indforstået med at nævnte terapier ikke kan garantere et givent resultat, da dette varierer fra person til person afhængig af en lang række forskellige faktorer, som behandleren ikke har nogen indflydelse på, herunder hvor mental og psykisk modtagelig du er i forhold til selve helingsprocessen.